I begyndelsen af 80'erne besluttede banerne sig i fællesskab for at indkøbe et amerikanske spillesystem fra Autotote. Systemet var baseret på en centralcomputer af fabrikatet Tandem, der var kendt for at lave spejlede systemer (to paralelle systemer - et som master og et som backuo klar til at overtage med meget kort varsel). Systemet blev først introduceret på Lunden og ved sæsonpræmieren 1982 på Galopbanen.

Valget af Autotote systemet var funderet i en interesse i fællesindkøb mellem banerne, der så kunne opnå en hvis mængderabat fra den amerikanske leverandør.

I begyndelsen var hver bane for sig - de havde hver et Tandem-anlæg til afvikling af løbsdagen, men da spilleselskabet DanToto blev dannet i slut-1980'erne, centraliseredes systemet og de enkelte baners Tandem-anlæg blev overflødiggjort. Disse anlæg er desværre gået tabt, men få manualer fra dem er overlevet.

Der blev i Danmark anvendt den nu udgåede AutoTrak J-25 terminal med seperat printer og læser. Terminalen var baseret på en Motorola 68000 chip, state-of-the-art i 1980 samt en hel række EPROMs (UV-sletbare) til softwaren i maskinen. Totomuseet er kommet i besiddelse af en sådan terminal - et stort monstrum på 20+ kg med 6 printkort på 30x30 i en ramme indeholdende kontrol-elektronik. Der kan klikkes på billederne for at få hi-res udgaver af dem.

Maskinen består af 3 primære dele - mekanik til læsning og skrivning, tastatur og elektronik i den nedre del af maskinen. Elektronikken er monteret i en ramme, som vist nedenfor. Den består af en række forskellige printkort, der hver har en seperat funktion. Disse kort er forbundet til en backplane bus - et meget fleksibelt design. Desværre var der ikke nok linjer i backplane-bussen og derfor var en række fladkabler mellem kortene nødvendige, som det ses.

Senere blev indkøbt AutoTrak II til byspils-boderne, vist længere nede på siden og vist stadig forhandles af AutoTote (Scientific Games, som de foretrækker nu). Der blev også indkøbt en række konsoller til Tele-spil (konto-spil modtaget over telefon. Disse terminaler blev placeret på Lunden sammen med resten af DanTotos system (maskinstuen findes fortsat på Lunden og anvendes nu til bane-delen af ITS systemet).

En sjov ting ved systemet var at det arbejdede i grundenheder - man kunne ikke spille for vilkårlige beløb, kun 5,10,20,50,100 og 500 i enkeltløbsspil (V,P,1:2,T). Senere kom enheden 200 til (samtidig med indførslen af Firkløver - et spil, der udgik i 1990'erne).

Det er først herfra jeg selv har oplevet AutoTote systemet. Systemet var effektivt og hurtigt at betjene, men var fyldt med farlige huller, hvor man pludselig får lavet ged i sit regnskab. Derudover havde det alvorlige problemer med at læse - man kunne markere med en mat sort sprittusch over hele feltbredden og systemet ville stadig kun se de fleste af markeringerne - noget, der hurtigt fik lært sælgerne at fejlsøge kuponer og gjorde manuel indtastning fordelagtig. Fra pålidelige kilder [CJ] skyldes dette manglende vedligeholdelse af maskinparken og forsøg på udskiftning af de officielle reservedele med andre (næsten) tilsvarende komponenter.

Jeg har lavet et par mock-ups af Mark I og Mark II tastaturerne med lidt grundlæggende funktionalitet, så man kan se sælgerens arbejdsplads

Mark I

Mark II

AutoTote systemet kunne kun spille i en række grundenheder, som sælgeren så måtte opløse kundens ønske i. Dette skyldes med høj sansynlighed et listigt system til at reducere den krævede båndbredde på kommunikationslinjen (husk, det er designet i slutningen af 70'erne). Den nedenstående liste viser hvilke forskellige værdier spil kunne udstedes i samt et forslag til begrundelse for disse enheder. Med denne kodning kunne man skrive værdien på et spil på kun 4 bit.

Hvorfor kunne man ikke spille 40/400/4000? Det stemmer jo med systemet.

Her er den sidste serie, hvor DanToto var etableret. Der fandtes en serie før denne, også fra DanToto.

I byspilsboderne blev anvendt AutoTrakII maskinen, der ses nedenfor

Åbner man maskinen, kan man se den er væsentlig mere kompakt bygget end den tidligere J-25 terminal. Yderligere ses i bunden det "avancerede" LCD display, som også anvendtes i maskinen. Tastaturet kan man se er taget direkte fra J-25 terminalen, hvilket jo er fornuftigt nok idet et tastatur er en rimeligt standard komponent. Semtidig fremgår det jo klart at der nu er kommet CRT skærm i terminalen.

Den levede endnu - vi fik skrevet et par testbon'er ud og gik så ind i clock-diagnostics (det eneste vi kunne bruge var test-programmerne, der lå i maskinen). Billedet nedenfor kan man se dags dato for billedet, og det skal siges at det er taget kl. 16.37, så efter 10 år i en papkasse har uret tabt ca. 5 timer...