Da der var behov for bedre kontrol end "togbilleterne" tilbød, så man behovet for at udforme ethvert spil i 2-3 kopier - en til kunden, en til beregningen og evt. en til kontrol. Dette krævede mere komplekse maskiner end de "togbillet" stempler, der tidligere havde været anvendt på banerne til at præge spilinformationer ind i kvitteringerne. Til dette formål investerede ihvertfald galopbanen i den nedenfor viste 1:2-spillemaskine. Maskinen fungerer ved at man i højre side indstiller løbet (1-8) og i venstre side indstiller hvilken hest, der skal være på hhv. første og andenplads - dette er vist i demonstrationsvideoen (xvid+mp3) (og i MPEG), hvor der blot spilles 1/5 og 5/1 een gang - læg mærke til at en kombination altid var takseret til et fast beløb (5 kr.), og man talte derfor om "2 gange" hvis man ønskede at spille kombinationen for 10 kr - altså skulle sælgeren udstede spillet to gange. Det værste var folk, der sagde f.eks. "1 foran 12 ti gange", og efter sælgeren havde udstedt de ti spil, sagde kunden "og omvendt", hvorefter sælgeren skulle hele seancen igennem 10 gange til - havde kunden sagt det omgående kunne sælgeren spare en masse arbejde ved at spille 1/12-12/1-1/12-12/1... og gentage dette 10 gange, hvorved halvedelen af arbejdet til venstre hånd spares (og det må vi også have lavet en demovideo af ;-). På højre side af maskinen er også det håndtag, der anvendes til at drive bon'erne frem - bevægelsesmønstret på dette håndtag er "tilbage-frem-tilbage-frem" - deraf mit øgenavn "frem-tilbage-frem maskinen".

På de to første billeder ses de 2 attrap-strimler, vi anvendte til forsøget. Vi har desværre ikke kunne finde de originale kasser med kvitteringer, så det er blot hvidt papir, men de viser hvordan maskinen overskar kvitteringen i 2 dele - 1 til beregningen og 1 til kunden. De små huller er fra løbsmarkeringen, mens de store huller anvendes af maskinen til at gøre papiret frem indeni. På billede nederst th. kan man se, med hvilken kraft numrene præges ind i papiret, og at sværten - efter 27 års stilstand - ikke endnu er helt udtørret. På billedet nederst til venstre kan man læse tallet "10" stemplet ind i metallet - det tal går igen på alle mekaniske messing-dele i maskinen og antyder at maskinen måske er tilpasset manuelt, og hver maskine var unikt håndværk. Yderligere ses de 8 fjeder-belastede hulle-stænger, der har hullet løbsnummeret i papiret.

På Fyns væddeløbsbane skulle de efter sigende have et andet system, hvor man med knapper indstillede på en hulkortmaskine, hvad man ønskede.

Ud over denne pragtfulde mekaniske maskine, blev bl.a. anvendt en HUGIN-maskine til registrering af V5 spil på galopbanen og et Anker kasseapparat.

Midt i 1960'erne så man behovet for en mere effektiv registrering af spil. SweCo systemet i sin første inkarnation gjorde det muligt at lave en central registrering og opsummering af spillene - man undgik altså tidligere tiders indsamling af kvitteringer på banen og dertil hørende risiko for totalisator-bemandingens svindel med spil. Dette system var i drift på Lunden frem til slutningen af 1970'erne hvor det blev erstattet af SweCo's anden inkarnation efter Klampenborgs foregangseksempel.